Søndag 20. juli kl. 15.00–16.30

Svanekegaardens have danner rammen om en sprudlende familiekoncert, når den folkekære sanger Wafande gæster scenen med sin DJ søndag 20. juli. Arrangementet er en del af familiefesten ”Gi’ mig et smil”, og publikum kan se frem til et energisk show fyldt med smittende glæde, dans og kendte hits.
Wafande er kendt for sin varme udstråling og sit musikalske talent, og han har for længst sunget sig ind i danskernes hjerter med sange som “Se Mig I Dag”, “Django”, “En Anden”, “Gi’ mig et smil”, “Uartig” og mange flere. Med erfaring fra både Toppen af Poppen – som blev optaget på Bornholm – og som dommer i Voice Junior, er han en rutineret og elsket entertainer, der formår at engagere både børn og voksne.
Hans kærlighed til musikken mærkes i alt, hvad han laver – fra tekstskrivning og komposition til liveoptrædener. Netop live er Wafande i sit es. Han overrasker ikke blot publikum, men også sine egne musikere, og med en naturlig flair for improvisation sikrer han, at ingen koncerter er ens. Én ting er dog sikkert: stemningen bliver høj, og der er garanti for en festlig eftermiddag for hele familien.
Tid og sted:
📅 Søndag 20. juli
🕒 Kl. 15.00–16.30
📍 Svanekegaardens have
Arrangementet er en del af familiefesten ”Gi’ mig et smil” – kom og dans med!