
Af Christina Hobel
Jeg indrømmer det – tanken om at vinterbade skræmmer mig lidt.
Iskoldt vand, brændende kulde, og det der chok, der rammer kroppen, når man dypper sig.
Kulden, der brænder sig gennem kroppen og de ukontrollerede rystelser.
Hvorfor vælger nogen mon frivilligt at gøre det?
Men jeg hører også om fordelene:
Det skulle styrke immunforsvaret, forbedre blodcikulationen og endda give et skud af lykke på grund af endorfinerne, som bliver udløst.
Folk siger, at de føler sig friske og levende bagefter.
Jeg må indrømme, at jeg er en smule misundelig på den ro, som vinterbadere beskriver – en slags mental detox.
På den anden side, så er der altså lige ulemperne.
Jeg er en kæmpe frossenpind… Jeg hopper knap nok i vandet i juli måned.
Og det er jo ikke bare koldt, det er iskoldt!
Lad mig være ærlig, tanken om at skulle smide tøjet på en frostklar morgen og hoppe i det iskolde vand… det lyder ikke ligefrem som noget… hyggeligt…
Men, nu er bolden på din banehalvdel:
Hvis du virkelig synes, at jeg skal springe i, så overbevis mig.
Fortæl mig hvorfor at jeg skal gøre det, og hvad vinterbadning har gjort for dig.
Kan du overtale mig, så lover jeg at samle alt mit mod og hoppe i Hasle Havnebad her i december!
Så hvad siger du?
Skal jeg tage springet?