Update Bornholm

Trafikchef ved BAT stopper efter knap halvandet år

Tekst og foto af Torben Kofod Ager
Niels Rasmussen, trafikchef og leder af Bornholms kommunale busselskab BAT, har valgt at fratræde sin stilling. Over for både DR Bornholm og Bornholm.nu forklarer han, at beslutningen blandt andet skyldes stor politisk indblanding og detailstyring.
Rasmussen tiltrådte stillingen i april 2023 og fratræder med udgangen af juli 2025.

Bornholms Regionskommune udtrykker stor taknemmelighed for det arbejde, han har udført. Ifølge centerchef Bjarne Sjelle Freund-Poulsen og teknisk direktør Lisbeth Røgind har Rasmussen spillet en nøglerolle i at stabilisere BAT:
– Vi har været meget taknemmelige for Niels’ indsats. Han har stået i spidsen for en vigtig genopretningsplan, og sammen med medarbejderne har han fået selskabet tilbage på ret kurs, lyder det i en fælles udtalelse.

Rekrutteringen af en ny trafikchef sættes i gang snarest. I mellemtiden overtager centerchef Bjarne Sjelle Freund-Poulsen det midlertidige ansvar.