Anmeldelse af Danny Christensen
En fremragende monolog af dramatikeren Vivian Nielsen, præsenteres for tiden rundt om på mindre unikke spillesteder. Forleden var det på Gudhjem Museum, og lørdag eftermiddag var turen så kommet til det gamle “Cirkus Stjerneskud” i Sandvig.
En enestående og rørende fortælling, om personlige svigt og om store globale udfordringer, sublimt fremført af den unge skuespiller Siff Vintersol. Hvilken gribende historie, om savn og omsorgssvigt. Først i et nostalgisk tilbageblik, over faderens ungdoms meritter, lige fra Woodstock festivalen i 1969, til tonerne af Jimi Hendrix fantastiske amerikanske nationalhymne, og frem til nutidens utopiske, men dog samtidig utroligt virkelighedsnære miljø, omkring Elon Musk og hans mange fantasier.
Undervejs i hele den time lange forestilling, er vi som publikum aktive deltagere i den planlagte fejring af faderen MAX 80 års fødselsdag. Med fødselsdagssang, saltstænger og udmærket vin i papkrusene. Et velspillet og gribende stykke poesi. Og må det så ikke være mig tilladt at agitere lidt for, at flere lokale får øjnene op for disse sparsomme kulturelle tilbud, og støtter op, om det, der trods alt tilbydes her i de lidt åndsfattige vintermåneder?
Tak til Bornholms Theater, for at bruge disse alternative spillesteder. Foruden de ovennævnte etablissementer, kan ligeledes foreslås: Fabers, Gæstens Krostue, (byens gamle Theatersal), Domen, Dideriks, “Palmehaven” på Falcon, Strandhotellet og Terrassen. Alle yderst velegnede lokaliteter i Allinge-Sandvig.
Mere af dette, tak.
