Rønne – Tennis er meget mere end kraftfulde server og mange timers træning.
Det er også hygge, venskab, sund motion og en sport, der kan nydes hele livet. På Tennissportens Dag 3. maj 2025 inviterer Rønne Tennis og Padel Klub alle interesserede til åbent hus, hvor der er mulighed for at få en smagsprøve på sporten.

Arrangementet finder sted lørdag den 3. maj fra klokken 10.00 til 13.00 på klubbens anlæg på Torneværksvej 1d i Rønne. Det er gratis at deltage, og klubben stiller ketsjere til rådighed for både børn og voksne.
Dagen byder på sjove tennisspil, let instruktion og information om klubbens tilbud. Alle er velkomne – uanset om man er nysgerrig nybegynder eller tidligere spiller.
For dem, der ikke har mulighed for at deltage på dagen, tilbyder klubben fleksible løsninger. Det er muligt at kontakte klubben for at aftale en anden dag, hvor man kan prøve tennis.

Rønne Tennis og Padel Klub ser frem til at byde nye ansigter velkommen og give deltagerne en inspirerende oplevelse med sporten.