Bornholmslinjen oplevede i går tekniske problemer på Express 5, da der opstod fejl på en af skibets turbomotorer. En reservedel er på vej, men reparationen forventes at vare hele onsdag.

Samtidig gør den kraftige blæst det umuligt at gennemføre den planlagte sidste sejlads med Express 5 på tre motorer. Vinden gør det desuden usikkert at forhale både Express 5 og Express 1 før afgangen fra Rønne kl. 20.30. Som konsekvens af dette aflyses aftenens dobbelttur med Express 5.
Ifølge prognoserne fortsætter den kraftige vind og vindstød i løbet af natten og onsdag, men der ventes et kort vindue omkring kl. 21-22, hvor det forventes muligt at forhale begge færger.
Bornholmslinjen planlægger derfor at sejle med Express 1 onsdag og torsdag formiddag, mens der midt på dagen torsdag skiftes mellem Express 1 og Express 5.