Update Bornholm

Sys Bjerre i Raschs Pakhuz 

Søndag eftermiddag blev Raschs Pakhuz, fyldt af nærvær, grin og små øjeblikke, der satte sig dybt i publikum, da Sys Bjerre indtog scenen sammen med guitaristen Mads Reinhold.

Tekst og fotos af Torben Severinsen, Musikhuzet

Med sin sædvanlige blanding af humor, ærlighed og musikalsk skarphed åbnede Sys døren ind til sit liv de seneste år – et liv fyldt med nye eventyr, både som mor, rejsende og menneske. De personlige fortællinger vævede sig ind og ud mellem sangene og skabte en stemning, hvor man som publikum følte sig helt tæt på.

Publikum fik både en smagsprøve på de nye sange, som Sys i øjeblikket arbejder på, og et glædeligt gensyn med nogle af hendes mest elskede numre. KegleAlle mine veninderHey VanessaKære farmorSku’ ha’ gået hjem – og selvfølgelig Malene, der endnu en gang fik hele salen til at synge med. Hendes to bidrag til Højskolesangbogen fik ekstra kraft, da et helt hold fra Bornholms Højskole mødte op, hvilket gav eftermiddagen en særlig fællesskabsfølelse.

Sys Bjerre mindede os endnu engang om sin særlige evne: at få publikum til både at le og blive rørt, alt sammen på modersmålet, leveret med en varme og ægthed, som kun hun kan. Sammen med Mads Reinholds musikalske følgeskab blev koncerten en levende påmindelse om, hvorfor hun har haft en fast plads i danskernes hjerter i snart to årtier.

En søndag i Raschs Pakhuz i forbindelse med Bornholms Kulturuge, der efterlod publikum opløftet, rørt og med en klar fornemmelse af, at Sys Bjerre er på vej ind i et nyt, stærkt kapitel af sin musikalske rejse.