Selv om enkelte stære de senere år har overvintret i Danmark, så regnes stæren fortsat for trækfugl, som flyver fra Danmark i store flokke – og danner ”sort sol” – når efteråret sætter ind. På samme måde er stæren en af forårsbebuderne, når den vender tilbage i det tidlige forår. Og dagens gode nyhed er: Stæren er kommet!
Et par stære var lørdag morgen nede og vende i en have i Allinge – under nettet med jordnødder til havens musvitter og andre småfugle. Stærene virkede ret sky, men de var både sultne og forslugne. Snart var de dog på vingerne igen. Men nu er det ikke bare de små forårsblomster, som hilser foråret velkommen. Det gør også stæren.
Stæren er en kortdistancetrækfugl med vinterkvarter i England og langs den nordvesteuropæiske nordsøkyst. Den trækker væk i juli-oktober og kommer retur fra vinterkvarteret i februar-marts.
Stæren er som bekendt en spurvefugl, som er udbredt over store dele af verden. Den er kendt for sin smukke sang om foråret og sine store flokke, der især om efteråret danner sort sol.
Stæren yngler ofte tæt på mennesker og søger sin føde på enge og græsplæner, men er afhængig af redehuller i f.eks. gamle træer, for at kunne yngle. Hvis der er store kolonier af f.eks. skader i et område, så finder stærene andre tilholdssteder.
Mange af os husker sangen om stæren, som vi i sin tid lærte i skolen. Måske kan vi stadig første vers udenad? Ellers er det her:
Hør den lille stær, den er åh så fornøjet.
Morgenklokken ringer, og marken står i damp.
Nylig er den vågnet, men altid i tøjet
aldrig skal den sæbes og vaskes med en svamp.
