
Af Ina Skytte
Steen Frandsen begyndte, fordi han blev inspireret af sin kæreste Janice Kinnear. Han begyndte at bade
regelmæssigt i august 2023 og er så bare fortsat. Han bader med ca. 1-3 dages mellemrum.
I starten badede han i Tejn, hvor der var en hyggelig lille lagune og en praktisk badebro. Dette
muliggjorde, at man kunne klæde om – uden at tage for meget sand med hjem.
I oktober foreslog hans kæreste, at de skulle melde sig ind i Sandvig sauna og vinterbadeforening,
her har de så fortsat deres vinterbadning.
“Nu, et år efter så kan jeg slet ikke forestille mig at holde op”, siger Steen.
Sociale og positive mennesker
“Noget af det, der tiltaler mig er, at de fleste mennesker jeg møder i badeklubben, er sociale og
positive mennesker, hvilket inspirere mig til et endnu mere positivt syn på livet, også i de tider
hvor livet kan være lidt skævt“, siger Steen Frandsen.
Hvad har han selv oplevet, at det har gjort for ham?
“Jeg har blandt andet oplevet, at jeg er kommet af med min pollenallergi”, siger han.
Han mener selv, at det er fordi han svømmer med åbne øjne under vandet og de
dermed bliver skyllet godt igennem.
Hans immunforsvar, føler han også er blevet stærkere, idet han ikke har været nær så ramt af
forkølelse og influenza, efter han er begyndt at vinterbade.
Men lige nu, så nyder han sine badeture i havet omkring Bornholm.