Update Bornholm

Smukke Møller hylder Gasolin’ og Kim Larsen

Musikhuzet lægger scene til en musikalsk tidsrejse lørdag 22. november kl. 20.00, når Smukke Møller går på scenen med en koncert, der hylder både Gasolin’ og Kim Larsen.

Aftenen begynder med de tidligste Gasolin’-toner og fortsætter ind i Kim Larsens folkelige og varme univers. Undervejs føres publikum gennem en række ikoniske sange og velkendte figurer fra den danske rockhistorie. Retrorocken er i centrum, når fortællinger om blandt andre Inga, Katinka og Smukke Charlie vækkes til live i et musikalsk setup, der trækker klare linjer til de originale udtryk.

Der venter publikum en tur gennem “Rabalderstræde”, hvor tempoet er højt, stemningen festlig, og energien tro mod de klassikere, mange stadig har tæt på hjertet.

Koncerten er målrettet alle, der ønsker at genopleve den musik og de historier, der har gjort Gasolin’ og Kim Larsen til uomgængelige navne i dansk rock.