Dette indlæg er indsendt af en læser.
Det er udtryk for skribentens egne holdninger og deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
Af Jeppe Munk Rebsdorf, Nexø
Far til fire børn i alderen 3 til 11 år
Spørger man mig, er svaret klart: Nej.
Den bornholmske folkeskole skal hverken være en kampplads for politisk profilering
eller en legeplads for uigennemtænkte eksperimenter.
Den bornholmske folkeskole er – og bør være – et af de stærkeste fundamenter for
hele vores øsamfund. Det er her, vi lægger kimen til fremtidens Bornholm.
En ø med plads til flere mennesker, respekt for vores unikke natur, stærke lokale erhverv og et fællesskab, der hænger sammen.
Men oven på den aktuelle fadæse med sammenlægningen af skolerne i Rønne, står jeg tilbage med ét stort spørgsmål:
Hvad er vores politikeres vision for den bornholmske folkeskole?
Jeg er oprigtigt i tvivl.
For ønsker de virkelig en folkeskole, der kan være en af de allervigtigste nøgler til det Bornholm, vi alle drømmer om? Eller er den blevet en post i et regneark?
Vi har brug for en folkeskole, som gør Bornholm attraktiv at flytte til. Ikke en skole, der skræmmer børnefamilier væk. Vi har brug for skoler, hvor børn trives – så vi ikke skal bruge millioner på forebyggelse, foranstaltninger og tvangsfjernelser. Vi har brug for nysgerrige børn i udviklende læringsmiljøer – ikke et system, de skal tilpasse sig, men et system, der tilpasser sig dem.
Det er børnene, vi skal bygge samfundet på.
Og ja – måske flytter de væk for en tid. Men hvis vi har et stærkt og trygt fundament herhjemme, er der også noget at komme hjem til.
Folkeskolen er ikke noget, vi har råd til at gamble med. Den er ikke noget, vi kan slå sammen hen over natten, uden konsekvenser. Den er en levende organisme, der skal næres og passes. Det er rammen om tusindvis af timer i vores børns liv.
Og derfor er den så utrolig vigtig!
Når jeg ser på den nuværende politik omkring skolesammenlægningen, bliver jeg trist.
For jeg kan ikke få øje på visionerne.
Det eneste, jeg ser, er regneark og spareøvelser.
Hvis politikerne virkelig troede på, at Rønne-sammenlægningen var det bedste for børnene, burde de stå ved beslutningen. Det er aldrig nemt at være politiker, og svære beslutninger vil altid møde modstand. Det må man kunne bære – hvis man tror på sin sag.
Og hvis ikke man gør det – hvorfor så overhovedet sætte det hele i gang?
Bornholm har brug for lederskab med udsyn – ikke zigzagkurs.
Vi har brug for løsninger, der holder i mere end én valgperiode. Vi kan ikke leve med beslutninger, der ændres fra uge til uge.
Det slider os op. Og det skader vores børn
– og dermed vores fælles fremtid.
Det må ikke ske. For folkeskolen og vores børn, er det vigtigste, vi har.
