Update Bornholm

Rønne Havn: Afskedsreception for Max Hansen

Af Bjarne H. Kirkegaard
Rønne Havn A/S holdt fredag eftermiddag afskedsreception på Green Solution House for økonomidirektør Max Hansen, som har valgt at på pension efter 27 års ansættelse på Rønne Havn. De seneste 10 år har han fungeret som økonomidirektør. Der var omkring 90 mennesker til Max Hansens afskedsreception – så gavebordet blev fyldt godt op.

– Gennem et langt arbejdsliv på Rønne Havn har Max Hansen ydet en imponerende indsats og har om nogen været en central person i havnens udvikling, og den position havnen indtager i dag, understregede administrerende direktør Lars Nordahl endnu en gang ved afskedsreceptionen.

Max Hansen har under skiftende bestyrelser og direktører været den gennemgående person, som har taget et ansvar langt ud over det forventelige. Han er kendt vidt og bredt på Bornholm – men også blandt samarbejdspartnere uden for Bornholm. Det er en kapacitet, der nu går på pension, og Max Hansen, vil efterlade et stort tomrum, fastslog havnens administrerende direktør.