Update Bornholm

Pride Bornholm indkalder til generalforsamling

Foreningen Pride Bornholm nærmer sig sit et års jubilæum og indkalder derfor til generalforsamling 8. januar 2026. Foreningen blev stiftet sidste år og har siden gennemført sit første fulde aktivitets år, som kulminerede i en todages Pride-fest i august med flere deltagere end året før.

Arbejdet med den kommende Pride er allerede i gang. Foreningen oplyser, at parade­ dagen bliver lørdag den 22. august 2026, og at man arbejder på at udvide programmet til at strække sig over flere dage end tidligere.