Update Bornholm

Oplev fortidsminder og natur omkring Vasagård

Søndag 10. august kl. 10–12 inviterer NaturBornholm og Danmarks Naturfredningsforening Bornholm til en spændende vandring i området omkring Vasagård ved Aakirkeby.

Af Torben Kofod Ager – foto: DN Bornholm

Jorden omkring Vasagård gemmer på nogle af Bornholms vigtigste arkæologiske skatte – herunder imponerende jættestuer og en række bemærkelsesværdige fund fra oldtiden. Særligt de såkaldte solsten, der i de senere år er blevet udgravet i stort antal, har vakt opsigt blandt forskere og arkæologiinteresserede. Hvad er forklaringen på disse mystiske sten? Og kan de have forbindelse til en ukendt klimakatastrofe i forhistorisk tid?

Turens første del dykker ned i historien om området, mens deltagerne i anden del følger med til Læsåen – Bornholms største å – hvor biolog Michael Stoltze fortæller om åens karakteristiske forløb gennem øens geologiske lag, fra urtid til nutid.

Turen varer cirka to timer og kræver almindelig god fysisk form.

Mødested: Vasegårdsvej, 3720 Aakirkeby
Turledere: Arkæolog Finn Ole Nielsen og biolog Michael Stoltze
Tidspunkt: Søndag den 10. august kl. 10–12
Pris: Gratis
Tilmelding: Ikke nødvendig

Alle er velkomne til en formiddag, hvor fortid og natur smelter sammen i unikke rammer midt på Bornholm