Update Bornholm

Oplev affaldets rejse – BOFA åbner affaldstårnet

BOFA inviterer til Åbent Affaldstårn, hvor nysgerrige sjæle kan få et unikt indblik i, hvordan affald bliver til en værdifuld ressource onsdag 21. maj kl. 19

Tekst: Torben Kofod Ager – Illustration: BOFA

Arrangementet afholdes fire gange årligt og har i flere år givet bornholmere og andre interesserede mulighed for at se, hvad der foregår på toppen af Snorrebakken.

Gæster kan opleve affaldstårnet og BOFA indefra, stille spørgsmål og få svar fra eksperterne, der dagligt arbejder med affaldshåndtering.
Det hele starter kl. 19 og slutter kl. 21, og BOFA byder på en kop kaffe undervejs.
Kom forbi og bliv klogere på, hvad der sker med affaldet

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.