Vi kender alle sammen de mange små forårsbebudere Erantis, Vintergækker og Krokus i vores haver. Men helt særlig er den blå anemone – som findes flere steder i den bornholmske natur. Og selv om det er kolde nætter og i det hele taget kolde dage i marts, så pibler blå anemoner op flere steder.
Den blå anemone findes flere steder. Blandt andet ved Pissebækken i Vang, nær vandfaldet ved Risebækken på Sydbornholm og i Troldeskoven, som findes ved en lille parkeringsplads på strækningen mellem Tejn og Døndalen.
Hvis turen går til Troldeskoven, så skal man lede lidt. Gå op mellem klipperne, øverst i skoven. Men flere steder, spredt mellem de brune blade, dukker de blå anemoner frem. Sarte, små blomster i lidt forskellige blå nuancer. Blomsterne er ikke fredede – men lad dem stå. Så har flere glæde af dem.
Heldigvis kan man tage billeder med hjem af anemonerne. Så kan man jo – mens man nyder synet – filosofere over den sang, som digterpræsten Kaj Munk skrev om den blå anemone i 1943, under 2. verdenskrig. Egentlig et digt, som han skrev måske netop 1. marts 1943.
Kaj Munk valgte at lade digtet trykke i 300 eksemplarer, og sendte det med private julehilsner til venner og bekendte i julen 1943. Kaj Munk blev i øvrigt dræbt af tyske Gestapo den 15. januar 1944. Digtet om den blå anemone, som nu havde fået melodi af Eigil Harder, blev sunget ved mindegudstjenesten i 1944 om Kaj Munk.
Sangen om den blå anemone findes i højskolesangbogen. Første vers lyder sådan:
Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit søblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted dér i fjor.
