
Af Torben Kofod Ager
Gamle bilbatterier fra elbiler er nu klar til at blive genbrugt på kraftvarmeværket i
Rønne Havn. Det markerer den første milepæl i det EU-finansierede projekt ”Second
Life for Power Plants – 2LIPP”. Projektets mål er at transformere gamle fossil-afhængige
kraftvarmeværker om til lagerplads for vedvarende energi, og dermed fremme den
grønne omstilling på Bornholm, i Europa og globalt.
I denne uge fejrer vi i Bornholms Energi & Forsyning, at en milepæl er nået i den grønne
omstilling i fremtidens energisystem. På det gamle kraftvarmeværk, der leverer strøm til hele
Bornholm, er bilbatterierne nu leveret og klar til at blive installeret på onsdag d. 18.
december.
I en 20 fodscontainer står ni moduler med hver to brugte bilbatterier, der i et nyt innovativt
system skal sørge for, at de i alt 18 batterier genbruges og sikrer stabilitet i elnettet med
fleksibel energilagring.
Med leveringen af bilbatterierne når vi det første fysiske skridt i 2LIPPs samlede
energilagringsløsning. Genbrug af bilbatterierne i dette system er udviklet af det svenske
teknologifirma PLS Energy Systems.
”Vi har nu flere års erfaring med positive resultater med genbrug af brugte bilbatterier.” siger
Fredrik Stigebrandt, projektleder i PLS Energy Systems. ”Den grønne omstilling kræver hurtige
og bæredygtige løsninger. Derfor er 2LIPP en spændende mulighed til at teste vores løsning i
en større sammenhæng, og hjælper os på vej med fremtidig forskning og innovation.”
Den første milepæl
Lagringssystemet med bilbatterier fra elbiler er bygget op af genbrugte lithium-ion batterier.
Systemet er det første ud af tre lagringssystemer, der skal installeres i 2LIPP projektet. Senere
kommer der svinghjul og et højtemperatur saltlager, tre forskellige systemer til energilagring,
energioptimering og forsyningssikkerhed i fremtidens elnet og fjernvarmeproduktion.
Målet med projektet er at omdanne gamle kraftvarmeværker, der tidligere var afhængige af
fossile brændsler, til nu at skulle lagre strøm fra vedvarende energi.
”I dag har vi nået en milepæl for fremtidens energiforsyning på Bornholm” siger Claus. M.
Andersen, Direktør for Bornholms Energi & Forsyning.

”Med leveringen af bilbatterierne får vi taget hul på de første konkrete skridt til at
transformere det gamle kraftværk til et lager for strøm fra vedvarende energi. Med 2LIPP
projektet får vi mulighed for at udvikle løsninger til fremtidens energisystem på Bornholm,
som også vil være med til at øge forsyningssikkerheden. Det er et af de konkrete
innovationsprojekter vi har, der arbejder for et mere bæredygtigt Bornholm.”
Transformere gammel infrastruktur for en bæredygtig fremtid
Jo mere sol- og vindenergi der produceres til elforsyningen, jo større behov kommer der for
pålidelige og fleksible lagringsmuligheder. Med bedre muligheder for at lagre energi, des
bedre kan vi også udjævne strømpriserne.
Som direktør Claus M. Andersen fortsætter: ” Den seneste måneds store udsving i elprisen, understreger også, at lagringsteknologier er meget
vigtige i fremtidens energisystem for at sikre mere stabile – og lave – elpriser.”
Det har vi for eksempel oplevet den sidste månedstid med ekstremt høje elpriser. 2LIPP
projektet demonstrerer, hvordan en kombination af forskellige lagringssystemer kan
imødekomme denne udfordring.
De genbrugte bilbatterier, udviklet af PLS Energi Systems, er både økonomisk fordelagtige og
miljøvenlige sammenlignet med at bruge nye batterier. Sammen med
Svinghjul, en højteknologisk løsning leveret af det hollandske firma QuinteQ
Saltlager, et innovativt termisk lagringssystem udviklet af danske Hyme
vil de genbrugte bilbatterier være tre teknologier, som hver tilbyder unikke
lagringskapaciteter og ydelser til balancering af energisystemet. De vil blive styret af et nyt
energistyringssystem designet til at optimere drift og fordeling til fordel for
forsyningssikkerheden.
Med integrationen af disse teknologiske lagringssystemer viser 2LIPP, hvordan fossil-
afhængige kraftvarmeværker kan blive omdannet til vigtige led i den grønne omstilling, levere
skalerbare løsninger og omkostningseffektive teknologier for en stabil forsyningssikkerhed.
Faktaboks om de genbrugte bilbatteriers potentiale
Batterierne installeres i en 20-fod container (længde x bredde x højde: 6,06 m x 2,44 m
x 2,59 m), hvilket svaret til et areal på ca. 15 m2.
Containeren (inkl. batterierne) vejer ca. 11 tons
Der er 9 batterimoduler i containeren, hvert modul består af 2 batterienheder (altså
totalt 18 batterier i containeren)
Batteriet har en effekt på 172 kW og kapacitet på 700 kWh
o Effekt angiver den maksimale mængde energi, som systemet kan levere eller
modtage på et givet tidspunkt, dvs. det beskriver, hvor hurtigt energi kan
leveres eller lagres.
o Kapacitet angiver den totale mængde energi, som systemet kan lagre. Det
beskriver altså, hvor meget energi der kan lagres i systemet over tid
o I vores tilfælde tager det ca. 4 timer at oplade batteriet fuldt fra nul (700 kWh /
172 kW = 4 h)
En gennemsnitlig bornholmsk husstand bruger 11 kWh strøm pr. dag
o Med de 18 bilbatterier kunne vi forsyne 63 husstande pr. dag
Om 2LIPP projektet
Second Life for Power Plants – 2LIPP projekt er støttet med funding fra den europæiske
unions Horizon 2020 program for klima innovative projekter med 8 mio. euro og har et
totalbudget på 13,5 mio. euro. Bornholms Energi & Forsynings del af budgettet er på 2,2 mio.
euro.
2LIPP projektet begyndte i januar 2023.
Konsortiepartnerne er: Bornholms Energi & Forsyning, PLS Energy Systems, Hyme, Quinteq,
PINI, Netzgesellschaft Eisenberg, Ernst-Abbe-Hochschule Jena, Fraunhofer ICT, Gdańsk
University of Technology, Miejskie Przedsiębiorstwo Ciepłowniczo-Komunalne “Koksik” –
Spółka Z Ograniczoną Odpowiedzioneścią, Euroheat & Power, Danmarks Tekniske Universitet,
Teknologisk Institut. Energy Cluster Denmark faciliterer projektet.
For mere information om projektet og dets fremskridt, besøg www.2lipp.eu.