Update Bornholm

Nexø Havneløb 2025: Motion, fællesskab og præmier i havnebyen

Af Torben Kofod Ager
Onsdag 9. juli kl. 18.15–20.15 bliver der igen sat gang i løbeskoene i Nexø, når det populære Nexø Havneløb afvikles med start og mål tæt ved havneområdet.

Arkivfoto:Kai Brown

Bag arrangementet står Strandløberne, Nyvest Atletik og Sport24 i Nexø, der inviterer både børn, voksne og gående med på ruter i smukke omgivelser.

Tre distancer på programmet

  • Kl. 18.15: Børneløb (2,2 km) for børn til og med 14 år, inddelt i to aldersklasser: 2011–2015 og 2016–2021.
  • Kl. 19.00: Voksenløb på 5,0 km – ruten er i år forlænget med cirka 100 meter for at nå den runde distance.
  • Kl. 19.05: Walk – en ny gå-rute på 3,2 km, der følger den sydlige sløjfe af voksenruten.

Præmier og lodtrækning
Der uddeles vinderpræmier til hurtigste dreng og pige i hver børneklasse samt til første dame og herre i voksenløbet.
Dertil kommer en række flotte lodtrækningspræmier sponsoreret af lokale aktører.
Lodtrækning for børnene sker kort efter starten på voksenløbet (ca. kl. 19.10), mens lodtrækningen for de voksne finder sted, når sidste deltager er i mål.

Et løb for alle
Nexø Havneløb er kendt for sin hyggelige stemning og brede appel – her kan både konkurrence- og motionsløbere samt familier med barnevogn være med.