Update Bornholm

Musikalsk generationsmøde i Scala Gudhjem: “The Young Go First”

Af Torben Kofod Ager – pressefoto

Torsdag 24. april kl. 19.30 inviterer Steffen Brandt endnu en gang publikum indenfor til en intim musikalsk aften i Scala Gudhjem – denne gang under overskriften “The Young Go First”.

Aftenen byder på et unikt møde mellem generationer og talenter, når tre unge bornholmske musikere – Lea Backhausen, Rebecca Norreen og Søren Høst – deler scenen med de erfarne musikere Steffen Brandt og Gustaf Ljunggren, som med glimt i øjet omtales som “næsten-bornholmere”.

De unge musikere vil både fremføre egne numre og kaste sig ud i fortolkninger af sange fra de to rutinerede kunstnere.
Publikum kan forvente en aften med musikalitet, nerve og gensidig inspiration – og som Steffen Brandt selv formulerer det med et glimt i øjet: “Advarsel: Det kan risikere at blive underholdende!”

Pressefoto


Billetter kan købes via www.scalagudhjem.dk.