Mors Dag markeres hvert år den anden søndag i maj, og selvom den i dag forbindes med blomster, kort og taknemmelighed, har dagen rødder i både fredsarbejde og socialt engagement.
Dagens oprindelse kan spores tilbage til USA i 1872, hvor forfatteren og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe (1819–1910) foreslog en særlig dag tilegnet mødre – med det erklærede formål at fremme fred. Idéen blev senere videreført af Anna Jarvis (1864–1948), der i første omgang ønskede at ære sin egen mor, Anna Marie Reeves Jarvis. Moderen havde arbejdet målrettet for at forbedre sanitære forhold og mindske børnedødeligheden.
Anna Jarvis kæmpede for, at dagen blev anerkendt bredere, og i 1914 blev Mors Dag officielt indført som helligdag i USA. Hendes initiativ satte fokus på mødres betydning – ikke kun i familien, men også som samfundsbærende kræfter.
Mors Dag i Danmark
Danmark tog traditionen til sig tidligt. Allerede i 1910 blev Mors Dag markeret i Rønne, hvor baptistmenigheden inviterede til en særlig fejring under navnet “Moders Dag”. Arrangementet samlede omkring 400 deltagere.
I 1929 blev dagen for alvor udbredt i Danmark, da rigsdagsbetjent Christian Svenningsen (1896–1979) satte sit præg på traditionen. Inspireret af sine oplevelser som soldat i den amerikanske hær under Første Verdenskrig tog han initiativ til at gøre dagen til en anledning for at samle penge ind til krigsenker og mødre, der havde mistet en søn. Siden gik overskuddet til Mødrehjælpen.
I dag er Mors Dag en fast forankret del af dansk tradition. Blomsterhandlere tilbyder særlige buketter og kort, og siden 1969 har porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl produceret årlige Mors Dag-platter, som har opnået status som samlerobjekter.
Bag de mange blomster ligger en historie om omsorg, social ansvarlighed og respekt for mødres rolle – både i hjemmet og i det store samfundsperspektiv.
Kilde: wikipedia
