Update Bornholm

Moonjam vender tilbage til Musikhuzet – klar til at tryllebinde publikum

Af Torben Kofod Ager
Efter et markant 40-års jubilæum i 2024 er Moonjam igen klar til at indtage landets scener – og fredag den 17. oktober klokken 20.00 gæster de Musikhuzet i Rønne.

Pressefoto fra Musikhuzet

Publikum kan se frem til en aften fyldt med musikalsk energi og genkendelsens glæde, når den legendariske kvartet – bestående af Morten Kærså, Bobby Ricketts, Rasmus Kærså og Maibrit Olesen – går på scenen. Bandet har gennem årene begejstret publikum på festivaler, spillesteder og events over hele landet, og succesen fortsætter i 2025.

Moonjam er kendt for deres karakteristiske lyd og tidsløse sange, og koncerten byder naturligvis på klassikere som Sarai, Ticket to Peace, Bag de Blå Bjerge og Gennem Ild og Vand – numre, der har sat et varigt aftryk på dansk pop- og jazzrock.

Billetter kan købes via Musikhuzets hjemmeside.