Update Bornholm

Litterært foredrag sætter fokus på krigens vidner

Af Torben Kofod Ager – fotocollage: bornholms bibloteker

Rønne – 5. april 2025 markerer 79-året for de sidste sovjetiske troppers afrejse fra Bornholm efter befrielsen fra nazistisk besættelse. I den anledning inviterer Rønne Bibliotek til et litterært foredrag med forsker og forfatter Benjamin Boysen, der vil dykke ned i nobelpristager Svetlana Aleksijevitjs værk De sidste vidner fra 1985.

Bogen samler vidnesbyrd fra 100 mennesker, der som børn oplevede Anden Verdenskrigs grusomheder i Sovjetunionen. Gennem deres beretninger tegnes et rystende billede af en konflikt, der kostede omkring 27 millioner sovjetborgere livet og efterlod dybe spor i generationer.

Benjamin Boysen vil i foredraget belyse, hvordan De sidste vidner giver en almenmenneskelig skildring af krigens konsekvenser. Derudover vil han perspektivere værket i forhold til Aleksijevitjs samlede forfatterskab, herunder Utopiens stemmer, der dokumenterer historiens store omvæltninger gennem enkeltmenneskers oplevelser.

Foredraget finder sted på Rønne Bibliotek, Pingels Allé 1, fra kl. 15:00 til 17:00.
Interesserede kan tilmelde sig via e-mail til roennebibliotek@brk.dk.