Af Torben Kofod Ager
Fredag 31. oktober inviterer Nexø Bibliotek øens unge læseglade mellem 12 og 15 år til et helt særligt arrangement: et Readathon, hvor deltagerne læser sig gennem natten i hyggelige rammer.

Arrangementet begynder klokken 15.00 fredag og varer frem til lørdag morgen klokken 9.00. Undervejs bliver der ikke kun læst – biblioteket sørger også for sjove lege, quizzer og hyggelige pauser, så det bliver lettere at holde sig vågen.
Deltagerne skal selv medbringe tæppe, pude og læsestof, men biblioteket stiller naturligvis også sine mange spændende bøger til rådighed. Aftenen byder desuden på både aftensmad, snacks og morgenmad.
For at deltage kræves tilmelding via Bornholms Folkebibliotekers hjemmeside eller ved afhentning af et tilmeldingsskema på et af øens biblioteker. Det udfyldte skema afleveres i den betjente åbningstid sammen med et beløb på 50 kroner, som dækker forplejningen.
Tid og sted:
Fredag 31. oktober kl. 15.00 – lørdag 1. november kl. 9.00
Nexø Bibliotek, Kildestræde 20, 3730 Nexø
Tilmelding:
Tilmeldingsblanket kan hentes på biblioteket eller downloades via hjemmesiden:
Readathon – læs hele natten! | Bornholms Folkebiblioteker