Af Torben Kofod Ager
Hvordan har store kunstnere som Salvador Dalí, Andy Warhol og Vilhelm Pedersen sat deres præg på vores opfattelse af H.C. Andersens klassiske eventyr? Det spørgsmål danner omdrejningspunktet for sommerens store udstilling på Rønne Bibliotek, der åbner tirsdag 24. juni klokken 15.00.

Udstillingen har fået titlen “Hver illustration er sit eget eventyr” og sætter fokus på, hvordan billedkunstnere gennem generationer har fortolket og påvirket forståelsen af H.C. Andersens fortællinger. Bag udstillingen står ph.d.-studerende Lotte Nielsen, der ved åbningen vil introducere værkerne og give publikum et unikt indblik i illustrationernes magt og betydning.
Lotte Nielsen er tilknyttet forskningsprojektet “Billedernes magt: Visuelle fortolkninger af H.C. Andersens eventyr”, et samarbejde mellem Museum Odense og H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet. Hendes arbejde viser, hvordan illustrationer ikke blot er visuelle ledsagere, men aktive medfortællere, der former den kollektive erindring om eventyrene.
Udstillingen kan opleves frem til 22. august 2025 på voksenbiblioteket i Rønne.
Åbningstidspunkt:
Tirsdag den 24. juni 2025, kl. 15.00–16.00
Sted:
Rønne Bibliotek, Pingels Allé 1