Update Bornholm

Kristoffer Madsen vinder af Rising Star 2025

Foto: Sol Over Gudhjem/Torben Ager

Af Torben Kofod Ager

Kristoffer Madsen fra Molskroen fortryllede dommerne med sine gastronomiske kreationer, som sikrede ham sejren i dagens talentkonkurrence for unge kokke – Rising Star 2025 på Melstedgård på Bornholm.

Dommerne var Brian Mark Hansen // Søllerød Kro, Artur Kazaritski // Vinder af Sol over Gudhjem 2023 + 2024, Jakob de Neergaard // Tidligere Marchal og Søllerød Kro, Daniel Kruse // Det Røde Pakhus.
Foto:Sol Over Gudhjem/Torben Ager

Det var et enigt dommerpanel som klokken 16:45 i dag udnævnte 29 årige Kristoffer Madsen som vinder af Rising Star 2025 med 376 overbevisende point:

“Kristoffer vinder for sin overbevisende indragelse af Bornholmske råvarer. Han har brugt meget tid på at finde råvarer på Bornholm og lære dem godt at kende. Samtidig har han formået at anvende stort set alle elementer i den hemmelige Mystery box. Kristoffer har fremtvunget et overbevisende og gennemgående DNA med en tydelig rød tråd imellem hovedret og dessert”.

Foto: Sol Over Gudhjem/Per Frost

Kristoffers hovedret indeholdt stegte østershatte, glaseret med svampefond.
Ristet grønkål med bornholmsk eddike, osteblanquette lavet på Castello IKON 55+, smagt til med vin fra Melsted vin tilsmagt fermenteret peber pasta
Palthæst med pesto på bornholmske vilde urter fra Døndalen, økologisk flødeost 70+.

Desserten indeholdt chokolademousse af mørkristet Lavazza iTierra For Africa kaffe glaseret med Cacao Barry Lactée Caramel 31 % chokolade. Indlæg på havtorn og saltkaramel.Cacao Barry Force Noire 50% chokolade med sprød feuilletine.
Hvid ganache lavet med Cacao Barry Zephyr 34 % med bornholmsk rapsolie og Oscietra-caviar fra Antonius Caviar.
Financier på tørrede økologiske Ingrid-ærter fra Bornholm, rørsukker fra Dan Sukker, bornholmsk sommerhonning, brunet smør, citron og vild lyng fra Opalsøen.
Øllebrød på mæsk og bornholmsk øl.
Serveret med is på mellemristet Lavazza iTierra! For Cuba kaffe, lun hvid Cacao Barry Zephyr 34 % chokolade med Arla Unika Kefirfløde 30 %.
Lun Sabayonne på lys øl fra Jacobsen.

Foto: Sol Over Gudhjem/Per Frost

Kristoffer Madsen belønnes med den prestigefyldte titel som Rising Star 2025, en måned bag rattet i en Audi, en inspirationstur til Italien sponsoreret af Lavazza samt en præmiecheck på 20.000 kroner.

Det var en glad Kristoffer Madsen der modtog titlen som Rising Star 2025:
“Jeg er meget glad og stolt over at jeg formåede at levere på det niveau, jeg havde håbet på. Rising Star er den konkurrence jeg har trænet hårdest til nogensinde.
Det har været en kæmpe oplevelse at være med og det er uden tvivl æren, der er den største præmie

Årets fire deltagere i Rising Star 2025. Andreas Kéke Thorvaldsen fra Fakkelgården, Cille Bunk Pedersen fra Bistro Boheme, Kristoffer Madsen fra Molskroen, Peter Gyldenkærne fra Svinkløv Badehotel.
Foto: Sol Over Gudhjem/Torben Ager