Update Bornholm

Kommunal skolekørsel i gen-udbud

Bornholms Regionskommune inviterer til budrunde på syv skoleruter

Tekst og foto af Torben Kofod Ager

Bornholms Regionskommune har offentliggjort et nyt udbud af den kommunale skolekørsel. Det drejer sig om i alt syv skoleruter, som skal betjene elever i forskellige dele af øen.
Udbuddet er åbent for alle interesserede operatører, og det er muligt at byde på én eller flere ruter.

Fristen for at afgive tilbud er tirsdag 13. maj 2025 kl. 10.00.

Den kommende kontrakt træder i kraft 1. august 2025 og løber i første omgang i tre år. Der er desuden mulighed for at forlænge kontrakten op til tre gange, hver gang med 12 måneder.

Bornholms Regionskommune understreger, at der er tale om et genudbud af den eksisterende skolekørsel, og opfordrer interesserede vognmænd og busselskaber til at sætte sig grundigt ind i materialet.

Yderligere information og adgang til udbudsmaterialet kan findes via kommunens hjemmeside: Genudbud af skolekørsel – april 2025