Tirsdag 27. maj kl. 19.00 byder Klemens Kro i samarbejde med Klemensker-Rø menighedsråd
velkommen til et spændende foredrag med overskriften: ”Videnskab og tro – mod- eller medsætninger?”

Her kan man møde Johan Peter Uldall Fynbo, der både er professor i astrofysik på Københavns Universitet og engageret kirkegænger i Herlev, og som ikke ser noget modsætningsforhold mellem de to ting.
I foredraget vil Johan først skitsere sin vej ind i forskningen fra en baggrund som småbondesøn fra
Koldingegnen. Dernæst vil han skitsere det moderne astronomiske verdensbillede og fortælle kort
om, hvad han arbejder med indenfor astronomien.
Endelig vil Johan diskutere spændingsfeltet mellem tro og forskning og argumentere for, at det er fuldt ud muligt at arbejde som forsker som et troende menneske uden at slå meget store knuder på sig selv.
Foredraget arrangeres i fællesskab af Klemensker-Rø menighedsråd og Klemens Kro.
Det foregår i den store sal på Klemens Kro.
Der er gratis adgang, og der vil være mulighed for at købe kaffe, te og kage samt øl og vand.
Dørene åbnes klokken 18.30.