Update Bornholm

Idag markeres 80-årsdagen for befrielsen af koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz

Pressefoto fra statsministeriet

Af Torben Kofod Ager

27. januar 2025 markeres 80-året for befrielsen af koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz. Statsminister Mette Frederiksen deltager i mindehøjtideligheden, som afholdes ved det tidligere Auschwitz II-Birkenau – en af de mest berygtede lejre fra Anden Verdenskrig. Også Danmarks kongepar vil være til stede ved denne vigtige begivenhed.

“Jødeforfølgelsen under Anden Verdenskrig repræsenterer et af de mørkeste kapitler i Europas og verdens historie. Et grusomt kapitel fyldt med umenneskelige og meningsløse rædsler – død, vold og ydmygelse i en ufattelig skala. Det er et kapitel, der er mejslet i Europas historie, og som vi aldrig må glemme. Lad mindehøjtideligheden ære de millioner af mennesker, der mistede livet, og minde os om, hvor vigtigt det er fortsat at kæmpe for frihed og imod antisemitisme.
Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan lære af den og viderebringe ofrenes historier,” udtaler statsminister Mette Frederiksen.

Statsminister mette Fredriksen (Pressefoto fra statsministeriet)

Mindehøjtideligheden forventes at blive den sidste store internationale markering af Auschwitz’ befrielse med aktiv deltagelse af overlevende fra lejren.
Foruden det danske kongepar vil kongelige samt stats- og regeringsledere fra Europa og nære allierede også deltage.