Arkivfoto: Torben Kofod Ager
Af Frederik Tolstrup, landmand og lokalpolitiker for Venstre og foreningssekretær for L&F Bornholm.
Mange raser over, at tempoet i den grønne omstilling er for sløvt. Landbruget får ofte kritik for ikke at ville omstille sig. I dette indlæg vil jeg skitsere mulighederne og åbne for hvorfor vi får en anden grøn omstilling, end den mange tror vil komme.
Hvad spiser vi egentlig?
Danskerne spiser lidt mere end 1 kg. bælgfrugter hvert år. En større bornholmsk griseproducent kunne producere stort set de bælgfrugter alle danskerne spiser
Ønsket om at dansk landbrug skal producere plantebaseret ramler ind i, at der ikke er så mange kunder der efterspørger produkterne. Bevares, væksten buldrer derudaf. Om 10 år kan det være, at der skal to bornholmske landmænd til at producere alle bælgfrugter til danskerne. Men vi er ca. 200 større landmænd på Bornholm, så der mangler kunder i vores butik, hvis vi kun skal producere plantebaseret.
Hvad er det kunderne ønsker sig af landbruget?
Kunderne i Danmark og i verden spiser meget forskelligt. Men der spises relativt meget kød. Danskerne spiser ca. 9 kg grisekød om året. Der bliver ca. spist ½ mio. grise i Danmark hvert år, hvilket svarer til hele den bornholmske griseproduktion. Derudover spises der også okse, kylling, kalkun og andet.
Kødforbruget stiger globalt og mælkeforbruget stiger i EU. Også i Danmark vil folk have mere og mere ost. På trods af at koen bøvser metan.
Ser vi på smørpriserne (når det ikke er på tilbud) så er priserne høje. 25-30 kr. er almindeligt. Vi spiser (trods de høje priser) 2,5 gange mere smør, end vi spiser bælgfrugter, selvom det sikkert ikke er så sundt.
Medmindre jorden rammes af en komet, der udrydder en god del af livet på jorden, slipper vi ikke af med husdyrene i det globale landbrug.
Hvad gør den bornholmske landmand så for at omstille? Han (de fleste er mænd) forsøger at producere mælk og kød mere bæredygtigt. Hvis folk vil have ost, så er opgaven at producere den med et mindre aftryk. Derfor er der kommet solceller på tagene og overdækninger på gylletanke. Der fodres mere bæredygtigt. Mere gylle skal afgasses og vi skal have taget jord ud af drift i forbindelse med den grønne trepart. Biodiversiteten skal løftes og udledningerne af kvælstof vil falde.
Men der er ikke udsigt til at forbrugerne ændrer smag og vaner over natten. Derfor vil der stadigt blive produceret kød og mælk. Det vil bare blive gjort mere bæredygtigt. Og de fleste er enige i, at det vi køber skal produceres mere bæredygtigt.
