Update Bornholm

Hjemmeværnets frivillige hædret ved højtidelig ceremoni på Bornholm

Trods småregn og grå skyer var stemningen høj, da Det Bornholmske Hjemmeværn søndag fejrede en række af sine trofaste frivillige. Ved en højtidelig ceremoni blev der uddelt hæderstegn for 25, 40 og 50 års tjeneste, og to modtog Hjemmeværnets Fortjensttegn.

Tekst: Det Bornholmske Hjemmeværn og Torben Kofod Ager – fotos: Det Bornholmske Hjemmeværn

Ceremonien blev indledt med musikalsk optræden fra Bornholmergarden og en præsentation af fanekommandoen, inden chefen for Det Bornholmske Hjemmeværn, oberstløjtnant Kenneth K. Nielsen, stod for selve overrækkelsen af medaljer og diplomer. Efterfølgende blev der budt på lidt godt til ganen.

Oberstløjtnant Nielsen udtrykte stor taknemmelighed over den mangeårige indsats, de frivillige har ydet:
“Det er en ære at stå her i dag og anerkende så mange års engagement. Jeres indsats er en hjørnesten i Hjemmeværnets virke – og i samfundets beredskab,” sagde han.

Følgende modtog hæderstegn:
25 års tjenestetegn:
Thomas Jensen, Lonny Hjort Tolstrup, Brian Johnsen Andersen, Christian Koefoed, Max Weinreich Petersen, Brian Villy Chabert, John Stanislaw Zawada og Jesper Lindstrøm Larsen.

40 års tjenestetegn:
Carl Flemming Bohn Westh, Philip Lennart Nielsen, Kim-Ole Nielsen, Carsten Nielsen, Anna Margrethe Dam og Tim Bech Rasmussen.

50 års tjenestetegn:
Aly Svendsen, Holger Nielsen Kofod, Jette Irene Hagelskjær, Paul Andreas Ipsen, Susanne Brink Larsen og Elin Vibeke Brandt.

Hjemmeværnets Fortjensttegn:
Kenneth Anker Haagensen og Jackie Munch Nielsen.

Arrangementet blev afsluttet i god ro og orden med smil og anerkendende ord til de mangeårige frivillige, hvis indsats fortsat spiller en vigtig rolle i øens sikkerhed og beredskab.