Søndag 27. april inviterer NaturBornholm til en eftermiddag fyldt med oplevelser, natur og videnskab, når dørene åbnes for en gratis introduktion til Science Klubben.

Fra klokken 13 til 16 kan børn og unge komme helt tæt på levende dyr, prøve kræfter med at save sten over, bage boller over bål og deltage i spændende science-eksperimenter. Det bornholmske kemitalent Yoko Froholdt står klar til at guide deltagerne gennem forskellige eksperimenter og formidle naturvidenskab på en levende og engagerende måde.
ScienceKlubben er et tilbud til børn og unge, der ønsker at udforske naturens forunderligheder og finde nye venskaber gennem fælles oplevelser og nysgerrighed.

Post Views: 266