Update Bornholm

Gomârn Borrinjholm – 7.oktober, Amalies dag

Tekst af Torben Kofod Ager – foto: Bjarne Hartung Kirkegaard

Solen står op kl. 07:13 og går ned kl. 18:21
Dagen er aftaget med 6 time og 16 minutter

Tirsdag får vi mest tørt vejr og først på dagen lidt sol, ellers skyet, og ud på eftermiddagen regn vestfra. Temperaturen bliver omkring 14 grader, og svag til jævn vind omkringnordvest, der drejer til omkring sydvest.
I aften og i nat skyet med regn, men sidst på natten efterhånden mest tørt vejr.
Temperaturen bliver omkring 13 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, der drejer til omkring vest, ved kysterne efterhånden stedvis frisk vind.

Luftfugtighed: 78%
Uv index: 2.1
(kilde:DMI)

I dag er det Amalies dag
Sandsynligvis efter moderen til den hellige Emebert. Hun døde omkring år 690.

Vi siger tillykke til
2004 = Mathilde Caffey – sangerinde, X Factor-finalist 2020
1974 = Rune Glifberg – professionel skateboarder
1967 = Toni Braxton – amerikansk sangerinde
1959 = Simon Cowell – engelsk talentspejder, musikproducer, hovedmand bag X Factor

Hvad er der sket på datoen 7. oktober igennem tiden
1970 – Det danske justitsministerium afviser et Interpol-ønske om at stoppe den danske eksport af porno. Pornoeksporten indbringer årligt omkring 200 millioner kr.
1982 – Musicalen Cats har premiere på Broadway og starter dermed sin næsten atten år lange spilleperiode.
1985 – Fire palæstinensiske terrorister fra PLO kaprer det italienske krydstogtskib Achille Lauro i Middelhavet og tager 440 mennesker som gidsler med krav om, at Israel skal frigive 50 fanger i bytte med gidslerne. To dage senere giver kaprerne op, men da var ét gidsel blevet dræbt. Kapringen af Achille Lauro var den største af sin slags.
1989 – På en kongres opløser Ungarns regerende kommunistparti sig selv og danner et nyt parti – Ungarns Socialistiske Parti. Det nye parti bekender sig til parlamentarisk demokrati og markedsøkonomi og lover at respektere borgernes rettigheder.
1996 – Fox News Channel sender for første gang i USA.
2001 – En amerikansk ledet koalition angriber Afghanistan for at sætte afghanske kampfly og antiluftskyts ud af spillet samt angribe Osama Bin Ladens træningslejre i landet. Bin Laden menes at opholde sig i Afghanistan, hvor han har flere terrorist-træningslejre. To måneder senere falder Taleban-styret i Afghanistan, men Osama Bin Laden undslipper.
2007 – Dronning Margrethe besøger Sydkorea.
2023 – Hamas angriber Israel, hvilket starter Israel-Hamaskrigen 2023.

Kilder: DMI, dagsdato og wikipedia