Update Bornholm

Gomârn Borrinjholm – 3. marts, Kunigundes dag

Tekst og foto af Torben Ager

Solen står op kl. 06:46 og går ned kl. 17:39
Dagen er tiltaget med 3 time og 44 minutter

Mandag får vi tørt og skyet, men ud på dagen mulighed for lidt sol.
Temperaturen bliver omkring 5 grader, og vinden bliver jævn til hård fra vest, ved kysterne stedvis kuling. I aften og i nat mest skyet med temperatur omkring 4 grader.
Jævn til hård fra vest, ved kysterne stedvis kuling.

Luftfugtighed: 98%
Uv index: 2.0
(kilde:DMI)

I dag er det Kunigundes dag
Efter enken til den tysk-romerske kejser Henrik den Anden. Hun gik i kloster efter hans død, og ifølge legenden havde hun hele sit liv levet som uberørt jomfru. Kunigunde døde år 1033.

International Dag for Sexarbejderes Rettigheder
Har været markeret siden 2001, hvor 25.000 indiske sex­ar­bej­dere samledes i gaderne i Kolkata for at skabe opmærksomhed om deres manglende rettigheder i samfundet.

🇩🇰 Vi siger tillykke til 🇩🇰
1961 – Bodil Jørgensen, dansk skuespillerinde.
1965 – Line Knutzon, dansk dramatiker.
1968 – Palle Strøm, programdirektør på TV 2.
1977 – Ronan Keating, irsk sanger.
1982 – Jessica Biel, amerikansk skuespiller.
1990 – Celina Ree, dansk sanger

Hvad er der sket på datoen 3. marts igennem tiden
1915 – NACA, forgængeren til NASA, oprettes.
1918 – Brest-Litovsk-freden underskrives. Dermed stopper Ruslands engagement i 1. verdenskrig, og Finland, Polen samt de tre baltiske lande opnår uafhængighed.
1923 – Første nummer af Time Magazine udsendes
1924 – Den sidste kalif, Abd-ul-Medshid II, afsættes og det islamiske kalifat ophører.
1931 – The Star-Spangled Banner bliver USA’s nationalsang.
1955 – Elvis Presley giver sin første tv-optræden.
1974 – Turkish Airlines Flight 981 styrter ned kort efter starten fra Paris-Orly Lufthavn. Alle 346 ombordværende omkommer i flyhistoriens indtil da værste flyulykke.
1975 – Den 13. kamp indføres på tipskuponen.
1980 – Ubåden USS Nautilus tages ud af drift.
1982 – Silkeborg Kunstmuseum blev indviet.
1991 – Politifolk banker Rodney King i Los Angeles, hvilket optages på en amatørfilm. Hændelsen sætter gang i raceuroligheder i byen.
2002 – Vælgerne i Schweiz siger ja til medlemskab af FN.
2002 – Den 55. Bodilprisuddeling finder sted i Imperial i København.
2005 – Et fragtskib rammer Storebæltsbroen, hvilket stopper al trafik i fem timer. Påsejlingen skyldes menneskelige fejl på såvel skibet som i overvågningssystemet.
2007 – Prinsesse Alexandra gifter sig med Martin Jørgensen (fotograf). Ved vielsen ophører hendes titel som prinsesse og erstattes af titlen som grevinde af Frederiksborg.

Kilder: DMI, dagsdato og wikipedia