
Solen står op kl. 05:02 og går ned kl. 21:10
Dagen er aftaget med 1 time og 17 minutter
Tirsdag får vi tørt og solrigt, men først på dagen er det mere skyet. Temperaturen bliver mellem 18 og 22 grader, og jævn til hård vind omkring vest.
I aften fortsat sol tørt og i nat til dels klart vejr. Temperaturen bliver omkring 17 grader, lokalt lidt koldere. Svag til jævn vind fra sydvest og vest, først stedvis frisk vind.
Badevandstemperatur
Sandvig strand: 21 grader
Balka strand: 18 grader
Luftfugtighed: 60%
Uv index: 5.4
(kilde:DMI)
I dag er det Olufs dag
Efter kong Olaf den Hellige af Norge. Han døde på denne dag i år 1030 under slaget ved Stiklestad i forsøget på at at generobre magten fra den danske konge, Knud den Store.
Færøerne har nationaldag
Og fejrer Olaifest. Siden 2016 er dagen også blevet markeret i Danmark, hvor det færøske flag vajer fra alle offentlige flagstænger og ligeledes ved danske ambassader og repræsentationer i udlandet.
Vi siger tillykke til
1949 – Hanne Rømer, dansk musiker og komponist.
1965 – Johnny Hansen, dansk musiker i Kandis.
1966 – Troels Bech, dansk tidligere fodboldspiller og nuværende -træner.
1970 – Kamal Qureshi, dansk folketingsmedlem.
1971 – Lisa Ekdahl, svensk sanger og sangskriver.
1981 – Fernando Alonso, spansk racerkører.
Hvad er der sket på datoen 29. juli igennem tiden
1030 – Den norske konge Olav den Hellige og hans mænd møder Kalv Arnesøn ved Stiklestad. Olav og en stor del af hans hær falder i slaget.
1282 – Kong Erik Klipping underskriver en håndfæstning og giver dermed afkald på den uindskrænkede kongemagt. Der indføres danehof, en slags parlament.
1814 – Der påbydes undervisningspligt for alle børn fra det 7. år til konfirmationen. Kommissionen har siddet siden 1789.
1952 – Lis Hartel vinder sølv i skoleridning ved OL i Helsingfors.
1987 – Rigsrevisionen kritiserer skarpt Feriefonden for i løbet af ét år at have bevilget det LO-ejede Dansk Folkeferie 547 mio kr, mens der kun er givet 15 mio kr til andre formål.
1988 – En ekspedition i Nordøstgrønland finder en hidtil ukendt beretning fra Mylius-Erichsens Danmark Ekspedition 1906-08.
Kilder: DMI, dagsdato og wikipedia