Update Bornholm

Gomârn Borrinjholm – 23 september, Linus dag

Tekst og foto af Torben Kofod Ager

Solen står op kl. 06:46 og går ned kl. 18:57
Dagen er aftaget med 5 time og 13 minutter

Tirsdag i morgentimerne endnu mulighed for enkelte byger, ellers en dag med tørvejr og en del sol. Temperaturen bliver mellem 13 og 16 grader, og svag til jævn vind omkring nord.

Luftfugtighed: 58%
Uv index: 2.5
(kilde:DMI

I dag er det Linus dag
Efter manden, som var apostelen Peters første efterfølger som pave i Rom. Der er ikke over­leveret noget om hans liv, men han menes at være martyrdræbt omkring år 80

Vi siger tillykke til
1984 = Mark O. Madsen – bryder, MMA-kæmper
1976 = Szhirley – sangerinde
1975 = Lærke Winther – skuespillerinde
1953 = Åge Hareide – norsk fodboldspiller m. 50 landskampe 1976-86, dansk landstræner 2016-2020
1949 = Bruce Springsteen – amerikansk sanger

Hvad er der sket på datoen 23. september igennem tiden
2006:
Den danskfødte kejserinde Dagmar af Ruslands genbegravelse i Rusland bliver indledt med en minde­guds­tjeneste i Roskilde Domkirke, hvor hun blev gravlagt i 1928. Kisten bliver derefter ført til Sankt Petersborg, hvor hun i næste uge skal genbegraves ved en storstilet ceremoni.
2005:
En 18-årig pige bliver dræbt af sin bror med to skud på Banegårdspladsen i Slagelse, fordi hun ikke vil gifte sig med den mand, hendes familie har udpeget. Foruden drabsmanden bliver otte familiemedlemmer idømt strenge fængselsstraffe i sagen.
2003:
En omfattende strømafbrydelse ved middagstid lammer hele Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm. På grund af et nedbrud i Sydsverige er Østdanmark blevet tappet for al strøm. Først ved nitiden om aftenen er strømmen tilbage hos de 4 millioner berørte forbrugere.
1987:
Mogens Glistrup, Fremskridtspartiets stifter, bliver efter afsonet fængselsstraf erklæret vær­dig til atter at sidde som medlem af Folketinget. Inden afsoningen er han to gange blevet kendt uværdig til sit embede.
1982:
Krimiforfatteren Poul-Henrik Trampe forsvinder sporløst på vej mod Norge med Oslobåden. Hans lig driver nogle dage senere i land ved Kristiansand i Norge.
1846:
Den tyske astronom Johann Gottfried Galle opdager planeten Neptun, som ligger 30 gange længere væk fra solen end Jorden.

Kilder: DMI, dagsdato og wikipedia