Update Bornholm

Gomârn Borrinjholm – 21. maj, Helenes dag

Solen står op kl. 04:42 og går ned kl. 21:11
Dagen er tiltaget med 9 time og 21 minutter

Tekst og foto af Torben Kofod Ager

Onsdag får vi først mest tørt og skyet, men i løbet af dagen kommer der lidt eller nogen sol.
Temperaturen bliver omkring 12 grader, og let til frisk vind fra sydvest, i løbet af eftermiddagen stedvis hård vind.
I aften lidt eller nogen sol og stedvis lidt regn, men i nat efterhånden skyet nordvest fra med regn eller byger.
Temperaturen falder til omkring 9 grader, og let til frisk vind fra vest og sydvest.

Luftfugtighed: 83%
Uv index: 5.0
(kilde:DMI)

I dag er det Helenes dag
Efter kejser Konstantin den Stores mor, som på en pilgrimsrejse til Jerusalem fandt Kristi kors. Hun var til sin død i 329 en stor støtte for kristendommen, og stod bag opførelsen af mange kirker. Helenes kilde i Nord­sjælland har navn efter hende.

Vi siger tillykke til
1985 = Mark Cavendish – manx (fra Isle of Man) professionel cykelrytter 2005-
1974 = Martin Preisler – sanger og musiker
1964 = Joy-Maria Frederiksen – skuespillerinde
1960 = Pernille Højmark – skuespillerinde, sangerinde

Hvad er der sket på datoen 21. maj igennem tiden
2006:
Et spinkelt flertal af vælgerne i den tidligere jugoslaviske provins Montenegro stemmer for løsrivelse fra Serbien. Det er 100 år siden, Montenegro senest var en selvstændig stat.
2005:
Mere end 100 patienter og ansatte på Aalborg Sygehus bliver ramt af roskildesyge med opkastning og diaré. Flere tilfælde kommer til i de nærmeste dage, og i alt bliver mere end 300 ramt. Smittekilden viser sig at være frosne hindbær i en hindbærdessert.
Grækenland vinder det europæiske Melodi Grand Prix i Kiev i Ukraine med My Number One, sunget af Helena Paparizou. Danmarks Jakob Sveistrup bliver nummer ti med Talking To You.
2002:
Den amerikanske tryllekunstner David Blaine bliver på Manhattan i New York hejst op på toppen af en 30 meter høj søjle, hvor han har tænkt sig at stå de næste 35 timer.
2000:
Filminstruktøren Lars von Trier vinder De Gyldne Palmer ved filmfestivalen i Cannes for sin film Dancer in the Dark.
1991:
Rajiv Gandhi, Indiens tidligere premierminister, bliver myrdet under en valgkamp.
1982:
Britiske tropper går under hårde kampe i land på Falklandsøerne, som siden 2. april har været besat af argentinske tropper.
1944:
Island indleder en tredages folkeafstemning om ophævelse af unionen med Danmark og indførelse af repu­blik. Begge forslag bliver vedtaget med overvældende flertal.
1927:
Den amerikanske flyver Charles Lindbergh lander i sin en-motors, åbne flyvemaskine ved Paris efter knap 33½ times non-stop-flyvning fra Long Island, USA.
1919:
De amerikanske kvinder får stemmeret. Danske kvinder fik stemmeret fire år tidligere.
1904:
Det internationale fodboldforbund FIFA bliver stiftet i Paris med deltagelse fra landene Belgien, Danmark, Frankrig, Holland, Spanien, Schweiz og Sverige.

Kilder: DMI, dagsdato og wikipedia