Update Bornholm

Gomârn Borrinjholm – 19. juli, Justas dag

Tekst og foto af Torben Kofod Ager – “Hasle havnebad”

Solen står op kl. 04:46 og går ned kl. 21:26
Dagen er aftaget med 44 minutter

Lørdag får vi tørt og overvejende solrigt med temperatur mellem 22 og 27 grader, ved kysterne lidt køligere, og svag til let skiftende eller efterhånden østlig vind.
I aften en del sol, og i nat tørt og klart vejr. Temperaturen bliver mellem 14 og 18 grader, og svag til let nordøstlig vind.

Badevandstemperatur
Sandvig strand: 17 grader
Balka strand: 17 grader

Luftfugtighed: 63%
Uv index: 5.8
(kilde:DMI)

I dag er det Justas dag
Efter en spansk kvinde, som under en hedensk procession i Sevilla ødelagde et af­guds­billede og der­ved afslørede sig som kristen. Hun blev fanget og torteret med gloende jernstænger og til sidst smidt i en brønd. I år 300 blev hendes lig taget op og begravet af biskop Sabinus.

Vi siger tillykke til
1988 = Mie Augustesen – håndboldspiller med 80 landskampe 2007-2013
1972 = Thomas Madvig – dj, radiovært
1972 = Ebbe Sand – fodboldspiller med 66 landskampe 1998-2004
1951 = Ove Ullerup – jurist, diplomat, hofmarskal 2003-2015
1947 = Brian May – engelsk Queen-musiker og sangskriver

Hvad er der sket på datoen 19. juli igennem tiden
1903 – Den 32-årige franskmand Maurice Garin vinder den allerførste udgave af cykelløbet Tour de France. Løbet var på ca. 2.400 km og fordelt på blot 6 etaper.
1969 – Englænderen John Fairfax kommer velbeholden til Fort Lauderdale i Florida, USA, efter som den første nogensinde at have foretaget en rotur solo over Atlanterhavet fra øst mod vest.
1992 – Den italienske mafia-anklager Paolo Borsellino og fem af hans livvagter bliver dræbt ved et bombeattentat i Palermo på Sicilien. To måneder tidligere var den førende mafiabekæmper i Italien, dommer Giovanni Falcone, blevet myrdet ved et lignende attentat.
2006 – Danske Michael Rasmussen vinder efter et soloridt kongeetapen i Tour de France over løbets højeste tinder og erobrer samtidig den prikkede bjergtrøje.

Kilder: DMI, dagsdato og wikipedia