Update Bornholm

Gomârn Borrinjholm – 16.juni, Tychos dag

Af Torben Kofod Ager
Solen står op kl. 04:19 og går ned kl. 21:42
Dagen er tiltaget med 10 timer og 14 minutter

Mandag får vi først skyet og i de tidlige morgentimer endnu lidt regn, men op ad formiddagen klarer det op med nogen eller en del sol. Temperaturen bliver mellem 15 og 20 grader, og let til frisk vind omkring vest, ved kysterne op til hård vind.
I aften en del sol, og i nat mest klart vejr med temperatur mellem 10 og 13 grader. Let til frisk vind fra vest og nordvest, ved kysterne op til hård vind, som aftager lidt i løbet af natten.

Luftfugtighed: 71%
Uv index: 6.0
(kilde:DMI)

I dag er det Tychos dag
Efter en from mand fra Cypern, som blev biskop omkring år 470. Efter hans død skete der mirakler ved hans grav. Han er helgen for vinavlere.

Vi siger tillykke til
1982 = Lykke May – model
1981 = Jannik Thomsen alias Jay – sanger, halvpart i Nik & Jay
1980 = Sara Maria Franch-Mærkedahl – model, vejrvært

Hvad er der sket på datoen 16.juni igennem tiden
1912 – Hærens Flyvertropper oprettes; i 1950 slås de sammen med Marinens Flyvevæsen og danner Flyvevåbnet.
1960 – Alfred Hitchcocks Psycho har premiere i New York.
1980 – Under besøg i England modtager dronning Margrethe den fornemme hosebåndsorden.
1983 – Den selvejende institution Mødrehjælpen stiftes. Den afløser en tidligere organisation, som blev nedlagt i 1976.
1986 – Prinserne Frederik og Joachim bliver studenter fra Øregård Gymnasium.
2001 – FDBs kongress stemmer for at fusionere sine dagligvareaktiviteter med søsterorganisationerne i Norge og Sverige i et fælles selskab, Coop Norden AB.
2006 – Den 5200 år gamle gravhøj, Stuehøj, ved Ølstykke indvies af Nationalmuseet, efter en 3 måneder lang restauration. Højen er opført tidligere end pyramiderne i Egypten.

Kilder: DMI, dagsdato og wikipedia