Update Bornholm

Gomârn Borrinjholm – 12. april, Julius dag

Tekst og foto af Torben Kofod Ager “Canadagås ved Stakkelemose i Almindingen”

Solen står op kl. 06:05 og går ned kl. 19:58
Dagen er tiltaget med 6 time og 44 minutter

Lørdag får vi tørt og først mest skyet, men i dagens løb klarer det op med nogen eller del sol.
Temperaturen bliver omkring 10 grader og svag til jævn vind fra vest og sydvest, ved kysterne i perioder op til frisk vind.
I aften sol mange steder, og i nat tørt og klart vejr, dog kan det ud på natten blive mere skyet.
Temperaturen falder til omkring 6 grader, og svag til let skiftende vind, der drejer til sydøst og bliver let til jævn.

Luftfugtighed: 95%
Uv index: 3.5
(kilde:DMI)

I dag er det Julius dag
Efter Julius den Første, der var pave i årene 336-352.

🇩🇰 Vi siger tillykke til 🇩🇰
1952 – Rebecca Brüel, dansk sangerinde.
1952 – Sanne Brüel, dansk musiker.
1956 – Mogens Hansen, dansk fodboldspiller.
1959 – Poul Halberg, dansk guitarist.
1965 – Kim Bodnia, dansk skuespiller.
1971 – Tomas Villum Jensen, dansk filminstruktør og skuespiller.
1980 – Brian McFadden, irsk sanger.
1980 – Peter Plaugborg, dansk skuespiller.

Hvad er der sket på datoen 12. april igennem tiden
1911 – Ved lov vedtages det, at Lurmærket skal bruges som nationalitets-kvalitetsmærke for enkelte danske landbrugsprodukter. Lurmærket er tegnet af Harald Faber, der kæmper for at få dansk smørkvalitet anerkendt i udlandet – især i England.
1928 – Den første flyvning over Nordatlanten i øst-vestlig retning foretages.
1937 – Sir Frank Whittle foretager i den engelske by Rugby den førte test af en jetmotor bygget for at kunne drive en flyvemaskine.
1940 – Under 2. verdenskrig besætter britiske styrker Færøerne og Island for at undgå tysk herredømme i Nordatlanten.
1945 – Allierede styrker befrier KZ-lejren Bergen-Belsen.
1945 – Ved præsident Franklin D. Roosevelts død, overtager vicepræsident Harry S. Truman posten som USA’s præsident.
1954 – Bill Haley & His Comets indspiller “Rock Around the Clock” i New York City. Pladen bliver ikke umiddelbart en succes, men året efter er den med til at igangsætte rock and roll-revolutionen.
1955 – Den af Dr. Jonas Salk udviklede poliovaccine erklæres sikker og effektiv.
1961 – Den sovjetiske kosmonaut Jurij Gagarin bliver det første menneske i rummet i Vostok 1.
1963 – En sovjetisk atomdrevet K-33 ubåd kolliderer i Kattegat med det finske handelsskib M/S Finnclipper.
1967 – Den senere præsident i USA, Ronald Reagan, genindfører som guvernør dødsstraffen i staten Californien.
1981 – USA’s første rumfærge, Columbia, sendes op fra Cape Canaveral i Florida på mission STS-1.
1983 – Richard Attenboroughs film Gandhi vinder otte Oscars ved den 55. prisuddeling i Hollywood i USA.
1988 – For første gang nogensinde får en dansk spillefilm en Oscar. Det er Gabriel Axels film Babettes gæstebud, der får Oscar for bedste fremmedsprogede film ved prisuddelingen i Hollywood.
1990 – En Bugatti 41 Royale Sportscoupe sælges på en auktion for 15 millioner $ til det japanske firma Meitec. Det er den højeste brugtvognspris i historien.
1991 – Et ultra-light fly styrter ned på en mark ved Tureby syd for Køge, og de to ombord omkommer.
1992 – Euro Disney åbnes 30 km øst for Paris.
1994 – Seks vandboringer i Sønderjylland lukkes omgående, da der findes store mængder af sprøjtegiften atrazin i vandet.
1996 – Yahoo! foretager sin børsintroduktion og sælger 2,6 millioner aktier à 13 dollars.

Kilder: DMI, dagsdato og wikipedia