Update Bornholm

Gomârn Borrinjholm – 11 september, Hilleberts dag

Af Torben Kofod Ager – Foto:Pixelbay

Solen står op kl. 06:24 og går ned kl. 19:28
Dagen er aftaget med 4 time og 20 minutter

Torsdag får vi ørst regn og byger, der kan være med torden, men fra omkring middag bliver det tørt og det klarer op med nogen eller en del sol.
Temperaturen bliver mellem 18 og 20 grader. Svag til let vind fra sydøst, der drejer til sydvest og tiltager til let til frisk.
I aften og i nat vekslende skydække og fortsat spredte byger.
Temperaturen falder til mellem 11 og 16 grader og let til frisk vind fra syd og sydvest.

Luftfugtighed: 86%
Uv index: 3.8
(kilde:DMI

I dag er det Hilleberts dag
Der kendes ingen helgen med dette navn. Kan være efter biskoppen af Tours i Frankrig 1125-34, som var en stor salmedigter.

Vi siger tillykke til
1953 – Lars H.U.G., dansk sanger og komponist.
1957 – Preben Elkjær, sportskommentator, tidligere dansk fodboldlandsholdsspiller.
1958 – Jan Rørdam, dansk musiker.
1961 – Virginia Madsen, amerikansk skuespillerinde.
1983 – Sophie Løhde, folketingsmedlem, nuværende Sundheds- og Ældreminister.

Hvad er der sket på datoen 11. september igennem tiden
1928 – Aarhus Universitet (dengang Det jydske Universitet) åbnes.
1969 – Tom Bogs bliver europamester i mellemvægtsboksning, da han i Idrætsparken vinder over italieneren Carlos Duran over 15 omgange.
1976 – Dagbladet Børsens chefredaktør Uffe Ellemann Jensen fratræder.
1986 – Forskerparken i Århus – Danmarks første – åbner.
1992 – Hafnia opgiver at redde koncernen og beslutter i stedet at sælge ud af aktiverne.
1995 – Sjælland bliver skinnefast med Europa, da arbejderne på Storebæltsforbindelsen forbinder jernbaneskinnerne fra Fyn og Sjælland i tunnelen under Storebælt.
2001 – Ca. 3.000 mennesker dræbes i terrorangrebet den 11. september 2001 i USA på World Trade Center i New York, New York og Pentagon samt i et nedstyrtet fly i Pennsylvania. “11. september” samt de engelske udgaver “September 11”, “11th September”, og “9/11” benyttes ofte som en kort benævnelse for terrorangrebet den 11. september 2001.

Kilder: DMI, dagsdato og wikipedia