Update Bornholm

Gomârn Borrinjholm – 11.oktober, Probus dag

Af Torben Kofod Ager
Solen står op kl. 07:21 og går ned kl. 18:12
Dagen er aftaget med 6 time og 34 minutter

Lørdag får vi tørt og først skyet, efterhånden opklaring med en del sol.
Temperaturen bliver mellem 13 og 16 grader, og jævn til frisk vind fra nordvest, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Luftfugtighed: 83%
Uv index: 1.8
(kilde:DMI)

I dag er det Probus dag
Navnets oprindelse er gået tabt. Fra år 1700 overskygges navnet dog af dagens fød­se­lar, kong Fre­de­rik 4., som gjorde en stor indsats med mission blandt hedninge. Han står også bag Hans Egedes vellykkede mission på Grønland.

FN’s Internationale Pigedag
Skal sætte fokus på pigers problemer verden over og arbejde for umyn­dige kvin­ders rettigheder og muligheder. Dagen er første gang markeret i 2012.

Vi siger tillykke til
1955 – Kurt Strand, dansk journalist.
1958 – Niels Pagh Andersen, dansk filmklipper.
1960 – Michael Carøe, dansk skuespiller.
1984 – Morten Olsen (håndboldspiller), dansk håndboldspiller.

Hvad er der sket på datoen 11. oktober igennem tiden
1634 – En stormflod “hvis lige ikke var set siden Den Store Manddrukning” (16. januar 1362) rammer om natten marskområdet. På få timer bliver generationers inddæmmede områder oversvømmet. Værst går det ud over Vadehavsbugten nord for Ejdersted (ved Ejderen). På øen Nordstrand (ud for Husum) skyller havet gennem 44 diger. 6.000 af de 9.000 indbyggere drukner. Cirka 50.000 køer og heste dør alene på Nordstrand, og 19 af øens 22 kirker går tabt. I hele Nordfrisland drukner andre 3.000 mennesker.
1722 – Fredensborg Slot ved Esrum sø indvies. Kong Frederik 4. opførte slottet som et monument over den nyligt vundne fred efter Den Store Nordiske Krig, hvor Danmark havde fået Holsten-Gottorps halvdel af Slesvig tilbage.
1923 – Et revolutionerende nyt tonefilmsystem, udviklet af de danske ingeniører Petersen & Poulsen, præsenteres for offentligheden i Palads Teatret i København.
1968 – Den første Olsen Banden-film har premiere.
1971 – VKR-regeringen afløses af en socialdemokratisk mindretalsregering med Jens Otto Krag som statsminister.
1980 – NÅ!!80 generations-manifestation afholdes i Huset i Magstræde i København.
1986 – Præsident Ronald Reagan og sovjetlederen Michail Gorbatjov mødes i Reykjavik for at diskutere begrænsning af mellemdistanceraketter i Europa
1994 – Dronning Margrethe og Prins Henrik indleder et fire dages officielt besøg i Tjekkiet og Slovakiet.
1999 – Superfos sælges til den amerikanske Ashland-koncern for 6,6 milliarder kr.
2012 – FN’s Internationale Pigedag indføres.

Kilder: DMI, dagsdato og wikipedia