Redaktionen har modtaget dette debatindlæg.
Indlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og repræsenterer ikke nødvendigvis redaktionens synspunkter.
Af Betina Juhl Tychsen, kandidat til kommunalvalget for Kristendemokraterne.
Jeg har med interesse læst det seneste indlæg i Tidendes artikelserie med borgmesterkandidaterne.
Tak til Anne Thomas for at sætte ord på sine visioner og politiske pejlemærker for den kommende
valgperiode. I debatindlægget opfordres til, at konstitueringen efter valget handler om “retning,
værdier og mål”, før den handler om fordeling af poster.
Det er vi i Kristendemokraterne helt enige i. Hvem vil ikke gerne tale om retning og værdier for Bornholm? Men når man ser nærmere på, hvad der bliver foreslået, giver det anledning til ét spørgsmål: Hvordan skal det betales?
For det er let at liste ønsker op: Bedre erhvervsvenlighed, mere fleksibilitet, fritidsfællesskaber for
børn, tidlig indsats, sociale investeringer og et aktivt seniorliv med støtte til mødesteder og
transport. Det hele lyder godt – og det hele koster penge.
Et enkelt sted i indlægget nævnes faktisk, hvad der skal være mindre af: Administration. Men det
rejser flere spørgsmål. Hvad betyder det egentlig? Taler vi om den centrale forvaltningsstruktur,
som sikrer udvikling og ny viden? Eller om den administration og dokumentation, som
sundhedspersonale og sagsbehandlere udfører, dokumentation der sikrer borgernes patientsikkerhed
og retssikkerhed? Jeg mener ikke, man kan tale om “mindre administration” uden at være meget
præcis i, hvad man så er villig til at skære væk. For her handler det ikke bare om struktur, men om
udvikling, ansvar, faglighed og borgernes beskyttelse.
Samtidig undrer det mig, at Anne Thomas slet ikke nævner nogle af de mest udsatte grupper på
Bornholm – nemlig mennesker med handicap og deres familier. Hvordan sikrer vi værdighed,
selvbestemmelse og reel inklusion i deres hverdag? Det er et alvorligt hul i visionen.
Ligeledes savner jeg en klar prioritering af familiernes frihed. Hvis Anne Thomas bliver
borgmester, har vi selvfølgelig en forventning om, at hun vil stå fast på det, hun selv tidligere har
været med til at indføre – nemlig retten til at vælge, hvem der passer ens børn. Det indebærer, at
pengene følger barnet, så familier får en reel mulighed for selv at passe deres små børn, hvis det er
det, de ønsker. Det handler ikke kun om valgfrihed, men om at tage forældres dømmekraft og
ansvar alvorligt.
I Kristendemokraterne ønsker vi, at mennesker skal være i centrum i kommunale prioriteringer.
Prioriteringer, hvor fællesskab og ansvar hænger sammen. Vi anerkender, at vi ikke kan det hele på
én gang. Derfor vil vi ikke kun fokusere på besparelser. Vi vil også aktivt arbejde for at øge
kommunens indtægtsmuligheder. Det kan være gennem fondsmidler, puljer, nye former for
partnerskaber, bedre erhvervsservice og en målrettet tilflytterstrategi. Vi tror på, at Bornholm
rummer ressourcer, vi endnu ikke har sat fuldt i spil.
Og vi tror på det tætte samspil med civilsamfundet. Ikke kun som et supplement på ældreområdet,
men som en integreret del af løsningerne på alle velfærdsområder. Det kræver, at vi politisk tør
slippe kontrollen lidt, og samtidig tager ansvar for at skabe tydelige rammer og reelt samarbejde.
Det er et samspil, som skal gå begge veje og bygge på tillid.
Når valget er overstået, håber vi i Kristendemokraterne på et bredt og ærligt samarbejde om
Bornholms fremtid. Det starter med modet til at være konkret – også når det gør ondt.
