Update Bornholm

Fredensborgløbet: Løb, walk og fællesskab

Af Torben Kofod Ager
Mandag 9. juni – anden pinsedag – inviteres børn, voksne og hele familier til at deltage i årets udgave af Fredensborgløbet. Med start og mål ved Hotel Fredensborg og naturskønne Galløkken i Rønne syd, byder arrangementet på en aktiv og hyggelig formiddag for alle aldre og niveauer.

Foto:viking-atletik

Programmet for dagen
Dagens aktiviteter indledes kl. 10.00 med både et børneløb og et 2,5 kilometers motionsløb og walk for hele familien. Kl. 10.20 lyder startskuddet til den lidt længere 5 km distance, som også kan tilbagelægges som løb eller walk.

Ruterne foregår på overvejende fladt og fast underlag – primært asfalt – og snor sig gennem området omkring Fredensborg og ud mod Onsbæk Blokhus.

Børneklasser og præmier
Børneløbet er åbent for børn født i 2011 eller senere og inddeles i følgende aldersklasser:

  • Født 2015 eller senere
  • Født 2013–2014
  • Født 2011–2012

Der uddeles præmier til bedste løber i hver klasse – for både piger og drenge.

Tilmelding og praktisk info
Online tilmelding lukker søndag 8. juni kl. 15.00. Herefter er det kun muligt at tilmelde sig ved fysisk fremmøde på selve løbsdagen.
Tilmeld dig online her

Deltagere, der tilmelder sig online, skal hente deres startnummer ved startstedet på dagen.