Update Bornholm

E-reol: Lyt og læs direkte fra bibliotekets hjemmeside

Af Torben Kofod Ager

Det er nu blevet endnu nemmere at få adgang til bibliotekets digitale materialer. eReolens e-bøger og lydbøger kan nu læses og høres direkte fra bibliotekets hjemmeside, så brugerne ikke behøver at skifte platform for at dykke ned i en god bog.

Brugere kan søge efter den ønskede e-bog, lydbog, podcast eller tegneserie og vælge mellem funktionerne LÅN, RESERVER eller PRØV – præcis som tidligere via eReolen. Ved lån eller reservation kræves login, mens prøvefunktionen er tilgængelig uden.

Det er stadig muligt at bruge eReolens apps og den velkendte eReolen-hjemmeside, men den nye mulighed for at lytte og læse direkte fra bibliotekets hjemmeside gør adgangen endnu mere enkel.

Læs mere og find materialerne HER