Update Bornholm

Drømmer du om at gøre en forskel? – Bliv pleje- eller støttefamilie på Bornholm

Af Torben Kofod Ager
Mange børn og unge på Bornholm har brug for tryghed, omsorg og stabile voksne i deres liv. Derfor inviterer Familieplejen i Bornholms Regionskommune nu til et åbent informationsmøde for alle, der er nysgerrige på, hvad det vil sige at være pleje- eller støttefamilie.

På mødet kan deltagerne høre om opgaverne, ansvaret og glæden ved at åbne sit hjem for et barn eller en ung, der har brug for ekstra støtte. Der vil desuden være mulighed for at møde nuværende pleje- og støttefamilier, som deler deres erfaringer fra hverdagen.

Socialtilsyn Hovedstaden deltager også og orienterer om godkendelsesprocessen for nye familier.

Mødet finder sted Torsdag 23 oktober kl 16:30 til 18:30 hos Bornholms Regionskommune på Snorrebakken 66, hvor der naturligvis vil være kaffe og kage til deltagerne.

Alle interesserede er velkomne – uanset om man blot er nysgerrig eller allerede overvejer at blive plejefamilie.

Tilmelding:
Send en mail til iben.olsen@brk.dk – eller mød op på dagen.