Tågelygter kan forbedre trafiksikkerheden, mener Ralf Marcoux Skovgaard (Foto: Creative Commons/Raghav Veturi)
Af Ralf Marcoux Skovgaard
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os på redaktion@updatebornholm.dk, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Vi hører tit og ofte om bilister, der nu har fået en både for at køre med tågelygter. Det er åbenlyst siger Politiet – det er vores opgave at følge lovgivningen, der er meget klar på dette punkt. Den siger nemlig:
Færdselslovens § 33 Stk. 5.
Tågelygter må kun anvendes i tåge og under kraftig nedbør og kan i så fald anvendes i stedet for de foreskrevne lygter. Hjælpelygter må ikke anvendes til andet formål end det, hvortil lygten er bestemt.
Men, men og men – hvorfor er lovgivningen indrettet som den er ?
Vi ved alle, at det at køre med tågelygter klart forbedrer vores udsyn uden at være til gene for de modkørende. Særligt i områder med hjorte kan brug af tågelygter være med til at forhindre kollision med disse dyr. Det fik jeg en god snak med min synsmand om, da jeg havde min bil til syn. Han undrede sig også over forbuddet mod at bruge tågelygterne, når det ikke regner kraftigt eller er tåget.
Når man forsøger at finde årsagen til lovteksten, så er der noget, der tyder på, at tågelygter oprindeligt kunne blænde modkørende bilister – dette er dog ikke tilfældet længere for præinstallerede tågelygter.
Update Bornholm har derfor sat sig for at finde ud af, hvorfor lovgivningen er som den er og måske også afsløre, at den lov, den skulle sikre en bedre trafiksikkerhed rent faktisk er med til at forringe den.
Bornholms Politi oplyser, at ”Politiet skal håndhæve færdselsloven, herunder reglerne omkring tågelygter”. Bornholms Politi er aktive i uddeling af bøder for forkert lygteføring, herunder forkert brug af tågelygter. Politiet har, forespurgt herom, ikke en holdning til om, det er fornuftigt med et forbud udenfor perioder med tåge og under kraftig nedbør. De henviser os til Rådet for Sikker Trafik og evt. Færdselsstyrelsen.
Jeg blev ikke klogere af at tale med Rådet for Sikker Trafik. De siger, at deres kompetencer ligger indenfor menneskers adfærd. De henviste til at tage en snak med FDM eller Færdselsstyrelsen. FDM er ikke vendt tilbage med svar.
Færdselsstyrelsen er vendt tilbage med følgende svar:
I vores mail peger vi på, at tågelygter kan medvirke til at ’forhindre kollision med hjorte’.
Tågelygter har på grund af deres formål en højere lysstyrke end andre lygter (bortset fra fjernlys). Derfor er deres anvendelse begrænset til tåge og kraftigt nedbør, hvor der kan være behov for ekstra lys, da tågelygterne ellers blænder modkørende. Det er således ikke korrekt, at tågelygter ’klart forbedrer vores udsyn uden at være til gene for de modkørende’.
Det er afgørende for færdselssikkerheden, at man altid regulerer hastigheden efter forholdene. Det betyder blandt andet, at man i situationer med lav sigtbarhed eller risiko for påkørsel af et vildt dyr skal sænke hastigheden. Her er en lavere hastighed den væsentligste foranstaltning for at sikre forsvarlig kørsel med en passende bremselængde.
Konklusion:
Der er væsentlige forskellige i opfattelse af fakta mellem skrivebordsfolkene i Færdselsstyrelsen og manden i synshallen. Det faktum, at der er kommet stribevis af nye biler med helt andre former for lyskilder end vi hidtil har set siden reglerne om tågelygter blev lavet, synes at kalde på en revidering af reglerne.
