
Flagstænger
Bornholms Politi har siden weekenden modtaget fire anmeldelser fra borgere i Allinge, der i løbet af natten mellem fredag og lørdag har fået lagt deres flagstang ned.
Hvis der er vidner, som har hørt eller set noget, der kan være relevant for sagen, så ring gerne til Bornholms Politi på tlf. 114.
Færdselsuheld
Mandag kl 18.43 fik Bornholms Politi en anmeldelse om et færdselsuheld i Listed. Der var tale om et solouheld, hvor en 73-årig mand fra Svaneke var kørt over i modsatte vejbane, og havde påkørte et vejtræ i rabatten. Uheldet skete ved lav hastighed, og føreren af bilen kom ikke til skade, men blev kørt til Bornholms Hospital til kontrol.
Øvrig færdsel
To billister blev mandag aften sigtet for overtrædelse af vigepligt ved at køre over for ”fuldt stop” i Snogebæk. Begge fik en bøde på 2500 kr. og et klip i kørekortet.
En billist fik en bøde på 1.500 kr. for at have overskredet spærrelinjen i Nexø.
En billist blev sigtet for at køre med en tildækket nummerplade på Poulskervej, Nexø.