Af Torben Kofod Ager
I weekenden 7. og 8. juni inviterer Blomsterverden.dk til stort lagersalg i Snogebæk på Bornholm. Her får haveentusiaster mulighed for at gøre et kup, når butikken rydder ud i de sidste dahliaknolde og øvrige sæsonvarer til stærkt nedsatte priser.

Ifølge Blomsterverden er det langt fra for sent at plante dahlia. Tværtimod er det nu, jorden er lun og vejret stabilt, hvilket giver ideelle betingelser for blomstring helt frem til efterårets første frost.
Lagersalget finder sted på Molly’s parkeringsplads, lige over for Brugsen i Snogebæk, hvor der vil være et stort udvalg af både dahlia og andre rester fra sæsonen – velegnet til både krukker, bede og sensommerens buketter. Det gælder først-til-mølle-princippet, og når varerne er væk, er de væk.
Åbningstider:
- Lørdag den 7. juni kl. 10-14
- Søndag den 8. juni kl. 10-14
Adresse:
Hovedgaden 34, Nexø (Snogebæk)
Blomsterverden håber på godt vejr og ser frem til at byde kunder velkommen til en hyggelig pinselagersalg fyldt med blomster og gode tilbud.