
For syvende år i træk har Bornholms busselskab, BAT, deltaget i den landsdækkende kundetilfredshedsanalyse for kollektiv transport. Analysen, der gennemføres af analyseinstituttet Wilke, omfatter ca. 12.000 besvarelser fra brugere af offentlig transport på tværs af trafikvirksomheder i Danmark.
Den årlige undersøgelse har til formål at kortlægge kundernes tilfredshed med de forskellige trafikvirksomheder. Resultaterne giver virksomhederne mulighed for at sammenligne sig med hinanden, hente inspiration og arbejde på at forbedre kundeoplevelsen.
I 2024-analysen har BAT opnået fremgang på seks væsentlige parametre og placerer sig flere steder i den gode ende af gennemsnittet. Forbedringerne ses blandt andet i:
- Muligheden for at planlægge rejsen
- Muligheden for at få en siddeplads
- Overholdelse af køreplanen
- Tilfredshed med rengøringen af busserne
- God behandling af kunderne
- Rejsetiden
Den positive udvikling vidner om en øget fokus på kundeservice og driftssikkerhed hos BAT. Selskabet arbejder løbende på at forbedre forholdene for passagererne og skabe en mere effektiv og behagelig rejseoplevelse.
Den fulde rapport kan læses på BATs hjemmeside