
Af Torben Kofod Ager
Langt de fleste bornholmere er kommet godt på plads med den nye affaldsordning som trådte i kraft den 1. oktober 2024.
Der er dog stadig enkelte udfordringer med affaldsbeholdere, der står placeret på offentlige vejarealer, som for eksempel fortov, vejbane, rabat, osv skriver Bornholms Regions Kommune på facebook.
Ifølge kommunens affaldsregulativ må affaldsbeholdere ikke have fast standplads på offentlige arealer. Det er desuden ikke tilladt at placere affaldsbeholdere på vejareal, jf. Vejlovens § 80.
Hvis man har udfordringer med at have affaldsbeholderne på egen grund, skal man kontakte BOFA på mail@bofa.dk eller tlf. 56 92 55 00, lyder opfordringen fra regionskommunen
Post Views: 264